På denne side kan du få et indblik i hvem jeg er og hvad salonen står for, samt hvad vi kan tilbyde dig.
Salonen har beliggenhed i Storvorde uden for Aalborg og er indrettet i eget hjem.
Jeg hedder Camilla og er uddannet frisør og hundefrisør. Dyr har altid været min store passion og dette vil kunne mærkes når du træder ind af døren til min salon. Jeg har en bred vifte af erfaring i at arbejde med dyr og har både arbejdet i Aalborg Zoologisk have, samt været frivillig på diverse dyreklinikker. Jeg startede som elev i en frisør salon i 2013 og har arbejdet i to forskellige saloner i Aalborg. Dog gik jeg hurtigt tilbage til dyreverdenen igen. Jeg er udlært hundefrisør i en hundesalon i nordjylland, hvor jeg har haft mulighed for at arbejde med mange forskellige hunderacer og derved også styrket mine kompetencer og forbedret mine teknikker i klipning af forskellige pelstyper. Når du træder ind ad døren, vil du blive mødt af en professionel frisør, som er passioneret for det hun laver og ved hvad hun har med at gøre. Du vil også opdage, at salonen er delt i 2 afdelinger, hvor den ene afdeling er indrettet til klip af hunde og den anden afdeling er indrettet til klip af mennesker. Jeg elsker at jeg har muligheden for at bringe mine to erhverv sammen og udleve min drøm.
Jeg har 9 års erfaring med saksen i hånden og og brænder for mit fag. Derudover har jeg under min uddannelse som hundefrisør lært om hundens anatomi, førstehjælp til hund og massage teknikker og er derfor rustet til, at tage mig af din bedste ven
Hos Aalborg Hundesalon bliver der lagt stor vægt på, at hundene får den bedst mulige behandling. Det betyder at din hund har min fulde opmærksomhed og at der aldrig vil være for travlt til nus og leg. Det er vigtigt for mig at skabe et godt bånd til hundene der kommer ind i salonen og opnå et perfekt resultat så både hund og ejer går glade ud ad døren.
Jeg vil glæde mig til at tage imod alle to-benede og 4-benede kunder.